Store fotos

Her er en del fotos fra bloggen i fuld eller næsten fuld størrelse. Hvis du gerne vil se nogle detaljer, er det her du skal lede.

Posted on May 21st 2009 by admin

| 8 Comments »

8 Responses to “Store fotos”

  1. Christian responded on 10 Nov 2009 at 23:06 #

    Hej Allan.

    Det var dog et fantastisk drivhus du har bygget.
    Jeg går selv med planer om at bygge et trædrivhus og kunne meget gerne tænke mig tegninger hvis det er noget du deler ud af.
    Ca. hvor meget har du betalt for materialerne til drivhuset ?. Jeg regner selv med at kunne lave håndværket.

    Mvh. Christian

  2. admin responded on 12 Nov 2009 at 13:20 #

    Hej Christian
    Tak for din besked!
    Jeg har ikke den nøjagtige pris, men den er ikke over 15.000 bananer.
    Jeg har desværre heller ikke detaljerede tegninger, men du kan finde et par skitser i mine indlæg og i kommentarerne.
    I kommentarerne kan du også finde svar på spørgsmål om konstruktionen som sikkert kan hjælpe dig lidt på vej. Bl.a. en hel masse mål.
    Håber det kan bruges. Ellers skriv gerne igen!

    Mange hilsener
    Allan

  3. Anton Møller responded on 08 Dec 2009 at 22:08 #

    Hej Allan

    Det er et rigtig flot drivhus, jeg kan specielt godt lide indgangs partiet, flot arkitektur. Jeg er uddannet snedker og bygningskonstruktør og er pt ved at gå igang med at bygge mit eget drivhus af bla sprosse vinduer.
    Jeg har studeret dine billeder og vil give dig og andre som “bygger” selv nogle små råd med på vejen.
    Det store spørgesmål når man bygger hus eller drivhus er vand og bort ledning af det :-) . Her tænker jeg først på sokkel / bundrem. Enten skal man som jeg vil gøre lægge et bræt som vandnæse( 1″x4″ 25mm x 100mm ) ind under bundremmen som stikker ca 3cm ud over soklen eller, som du skulle gøre snarrest, lægge en alu vandnæse imellem bundrem og sokkel.
    På de lodrette flader, hvor glasset mødes med bundrem lægges ligeledes enten en vandnæse af træ eller alu. Har har du valgt at bruge trekants lister foran glas/træ profiler hvilket vil give råd på sigt, meeen du kan nå at redde det endnu med en alu vandnæsen:-) Mht kippen så kan du ændre den ved enten at lægge en drage, under eller oven på dine spær og fast gøre den i begge gavle, jeg tror at jeg ville lægge den under da det vil lette trykket på dine ydervægge som du har spændt ind med stål wire. Du kan beregne dimensitionerne på dragen den byg-erfa.
    Et andet råd som jeg selv har fået er at lave en åbning i alle gavlenen øverst op da der samler sig insekter her som ikke kan slippe ud :-) .

    Med venlig hilsen
    Anton Møller

  4. admin responded on 16 Dec 2009 at 21:42 #

    Hej Anton

    Tusind tak for dine tips som jeg synes er meget relevante.
    Jeg kender godt tricket med drypnæsen som jeg selv overvejede. Jeg valgte dog den anden løsning, da den er billigere (alulister koster en milliard i mit lokale byggemarked). Jeg bilder mig også ind at da vandet ikke kan ligge eller hænge nogen steder på min konstruktion, må det være næsten lige så godt. Problemet med vand er jo oftest at når det ligger stille, siver det ind og giver råd.

    Din idé med at lægge en forstærkning ind under rygningen, derimod, kan jeg godt lide. Den vi jeg se lidt nærmere på når det bliver vejr til at rode med huset igen. Jeg skal alligevel have lagt en kapsel af en art på rygningen og så kan jeg jo passende indbygge din forstærkning under den, også.

    -og hvad angår insekterne har du helt ret. Det vrimler med dem om sommeren, og et hul i gavlen kunne sikkert hjælpe mig af med nogen af dem :-)

    Tak for dine kommentarer. Håber du får bygget et fint drivhus!

    Mange hilsener
    Allan

  5. Morten Hendriksen responded on 10 Jun 2010 at 18:56 #

    Så første gang dit drivhus i “Gør-det-selv” – og har siden nærlæst alle dele af din hjemmeside om drivhuset. Hvis det ikke gør noget vil jeg gerne stjæle med arme og ben af ideer – for det er da præcis sådan et drivhus, jeg gerne vil have i min have.

    Lille spørgsmål: Hvor får jeg glas fra? – og er det nemmest hvis det er glasset der bestemmer dimensionerne og størrelsen af drivhuset?.

  6. admin responded on 10 Jun 2010 at 20:48 #

    Hej Morten

    Tusind tak for din kommentar!

    Du er naturligvis hjertelig velkommen til at tage alle de idéer du kan bruge. Det skulle glæde mig hvis min hjemmeside kunne komme dig til gavn!

    Min oprindelige tanke var at indsamle udrangerede thermoruder via Den Blå Avis og så selv skære dem i stykker til den størrelse jeg skulle bruge. Men før jeg gik i gang med det forholdsvis store arbejde, researchede jeg lige lidt på andre muligheder. Og det så faktisk ud som om at standard drivhusglas var forholdsvist billigt ift. glas skåret efter mål hos en glarmester. Faktisk så billigt at jeg droppede at gøre arbejdet selv.

    Derfor valgte jeg at bygge drivhuset efter at det skulle passe til standardglas. Glasset købte jeg hos en glarmester på Sjælland som jeg fandt på nettet. Han var den klart billigste jeg kunne finde, og han var tilmed så rar at sørge for at få det hele transporteret over til mig i Fredericia. Superfin fyr. Du kan finde et link til ham i en af de posts som handler om glas.

    Ulempen ved at vælge standardglas er, at glasset skal samles flere steder med nogle metalclips, og de samlinger samler lidt skidt. Jeg synes nu det er underordnet, så det er ikke et problem for mig. Det er helt op til dig hvad du synes :-)

    God fornøjelse med projektet. Det er supersjovt at lave!

    Bedste hilsener
    Allan

  7. Claus responded on 28 Jun 2010 at 08:47 #

    Dav Allan.

    Der er mange fede trædetaljer i dit byggeri, og jeg brugt din til inspiration for vores trædrivhus.
    Se mere på min hjemmeside

    Claus

  8. admin responded on 28 Jun 2010 at 10:14 #

    Hej Claus

    Dejligt du kunne finde inspiration. Dit ser dæleme også fint ud. Også fin blog du har lavet. Den glæder jeg mig til at læse… :-)

    Hilsen Allan

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply