Vi har 100 milliarder myrer i haven, og de fleste vælger at bosætte sig i sandet under havens stier og terrasser. Da vi havde betonsten i det gamle aludrivhus, var det deres foretrukne tilholdssted. Derfor ligger der nu stenmel på gulvet i begge drivhuse.
Allerhelst ville vi have haft gule teglsten i sildebensmønster på gulvet i det nye trædrivhus, men af hensyn til de %¤&#@&% myrer, blev det altså stenmel. Det var også en langt billigere løsning, for en bigbag fuld af stenmel koster 1.000 kroner. Teglstenene herunder bruges som bedafgrænsning rundt i haven, og der fungerer det nogenlunde myrefrit. Sandsynligvis fordi stenene her ligger i jord.
Hvis nogen iøvrigt ligger inde med _effektive!!!_ midler mod myrer vil jeg være meget taknemmelig. Brug gerne “Comment”-funktionen under hvert indlæg på siden her.
Jeg synes faktisk også at det er meget pænt med stenmel, når det nu ikke kan være anderledes…
Det vrimler med nye beboere i drivhuset. Ikke alle er lige velkomne…
Nu har jeg sat tagrender på, og de ender allesammen i en regnvandstønde. Tønden er koblet på en gammel vandhane som jeg har sat op i drivhuset.
Der er godt nok ikke ret meget tryk på vandet, så det går lidt langsomt når jeg åbner for vandhanen. Jeg kommer nok til at skifte den ud med en model med et lidt større hul i. Du kan se den nederst til højre på billedet her. Længere nede er der et bedre billede af den.
Jeg havde lidt zink tilovers fra skotrenderne, og det var ret let at klippe til nogle små “blomsterblade”. Så ser vandhanen lidt hyggeligere ud end hvis det bare var et hul i soklen som der kom vand ud af 
Røret er iøvrigt boret igennem soklen med et langt, stort bor og lidt tålmodighed. Bagefter har jeg limet røret fast med 2-komponent Würth klæbemørtel. Det falder i hvert fald _ikke_ ud igen!
Som du måske kan se på billedet nedenfor (eller i hvert fald på grundplanen lidt længere nede) har jeg været lidt optimistisk da jeg konstruerede drivhuset. Den side med indgangen er ganske robust, netop pga. indgangen. Men i den anden side, er der ikke noget som sikrer at tremplen forbliver lodret. Jeg håbede at drivhusets hanebåndsspær og de iøvrigt ret robuste reglar som drivhuset er bygget af, ville sikre at husets facon forblev som jeg havde tænkt det. Men nej.
Allerede nu kan jeg at at den øverste rem på drivhusets langside, langsomt er begyndt at vandre udad. Tagets vægt presser nedad og dermed remmen udad. Heldigvis kun nogle millimeter indtil videre, men det er vist kun et spørgsmål om tid før at drivhusets langside har facon som en banan.
For at standse vandringen har jeg sat et par stålwirer op i det midterste spær som dermed bliver til en slags gitterspær. Det er ikke hulens elegant, så jeg regner med at det bliver en midlertidig løsning.
Morale: Man skal ikke at tro at man kan bygge et hus rigtigt, bare fordi man ved hvordan man skruer nogle solide stolper sammen. Uanset hvor robust husets enkeltdele dimensioneres, er der nogle helt grundlæggende naturlove som skal overholdes.
Jeg blev selv klogere af at læse BYG-ERFA erfaringsblad nr.
- 96 12 10 Statik i stabile småhuse
- 96 12 13 Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton
- 96 12 11 Konstruktioner i stabile småhuse
- 97 02 27 Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag
Bladene kan bestilles hos www.byg-erfa.dk. (Der er ingen af dem som handler specifikt om at bygge et drivhus (surprise ) men der er god inspiration at hente.
Nu er drivhuset næsten færdigt. Jeg mangler stadig at afslutte soklen indvendigt og at lægge lidt zink på rygningen og et par andre småting. Men vi er nu flyttet ind i det alligevel…
Drivhuset står i et hjørne i haven, så det er lidt svært at få et foto af hele huset som flere har efterlyst. Jeg håber nogle af billederne her giver et indtryk af hvordan det ser ud. Du kan finde alle billederne – og flere til – i større format under fanen “Store fotos”.
Skriv gerne hvis du savner fotos fra en bestemt vinkel. Så vil jeg forsøge at klare det også. Du kan skrive til mig under hvert indlæg ved at klikke på “Comment”.
Her er også et par fotos taget inde i drivhuset.
Den årvågne læser vil bemærke et par stålwirer på spærene midt i drivhuset. Dem skriver jeg om i min næste post. Ligesom med vindtrækbåndene i hjørnerne, håbede jeg at jeg kunne klare mig uden, men….