Da jeg tegnede grundplanen havde jeg ambitioner om at bygge drivhuset i lærk. Den lokale trælast havde lærkestolper i 100×100 på lager og det dimensionerede jeg så mit drivhus efter.
Senere besluttede jeg at bygge det i trykket træ i stedet, og så er hjørnestolperne ikke længere 100×100 men 95×95. Derfor er grundplanen 10 mm (5+5mm) for lang og for bred, så hvis du vil bruge min grundplan kan du ligeså godt trække de overskydende 10 mm fra først. Husk også at trække det fra ved indgangen.
Og husk at kontrollere diagonalmål når du sætter soklen. Så undgår du at få et ruderformet drivhus
Grundplanen nedenfor kan du finde i stor størrelse under fanen “Store fotos”.

Jeg har lavet 8 af vinduerne så de selv åbner og lukker afhængig af temperaturen. Her er 4 af dem. De 4 andre sidder i den anden ende.

Vinduerne er tydeligvis blevet en af de detaljer som jeg burde have tænkt lidt længere over _før_ jeg byggede drivhuset.
De var lette nok at lave, og de virker perfekt med den undtagelse at de ikke er helt tætte når det regner. Der drypper lidt vand ned mellem vinduerne og spærene. Jeg har flere idéer til hvordan jeg kan fixe det, men ingen af dem er _rigtigt_ gode.

En anden ufiks detalje er at rygningen består af 8 små reglar i stedet for én lang. Dermed er de ikke 100% lige men følger de par millimeters skævhed som der er i nogle af spærene. Og sådan en skævhed på bare 1 millimeter hvor vinduerne er hængslet, bliver til en synlig skævhed i vinduernes anden ende. Jeg har løst det med et par små kiler bag vinduernes hængsler, og når der kommer en zinkkapsel på rygningen kan det ikke ses. Men det er træls alligevel, for jeg ved at skævheden er der. Æv!
Næste gang jeg bygger et drivhus, sætter jeg endespærene op først. Derefter en regel i hele drivhusets længde fra endespær til endespær. Og så bygger jeg de resterende spær op mod reglen. (Jeg havde valgt at bygge spærene færdige i garagen i det tidlige forår så jeg bare kunne sætte dem på når vejret blev bedre. Skidt idé, tydeligvis).
Så er drivhusets kommende beboer ved at flytte ind. Der er så småt ved at komme planter ind hist og her, og en hyggekrog er der også blevet plads til.

Vinen er plantet udenfor og trukket ind i drivhuset gennem et hul i væggen. Det skulle være det smarteste fordi den er ret tørstig, og det er lettere for den at drikke udenfor end indenfor soklen.

Hyggekrogen er – heller – ikke færdig, men lidt møbler er det da blevet til…
Jeg mangler stadig at afslutte drivhusets sokkel indvendig. Det bliver nok med en zinkrende til at sætte potteplanter i.

Her er lidt flere fotos af detaljerne. Der er nu glas i hele drivhuset og jeg mangler kun at sætte tagrender på, at afslutte soklen indvendig, at lukke sprækken mellem taget og øverste rem og at sætte vinduesåbnere på. Det kommer det meste af weekenden nok til at gå med.

Jeg har brugt ca. 300 meter lister til hobbydrivhuset og ligeså meget glasbånd til at montere glasset!

Indgangen synes jeg er blevet ret vellykket.




Porcelænsknopperne som står på remmen skal skrues fast indvendigt i drivhuset så der kan spændes tråd ud imellem dem som der skal gro en fersken opad. (Det er her mit arbejde hører op og fruens begynder…)

Nu er der glas i hele drivhuset, og jeg er lidt spændt på at se hvor langt temperaturen sniger sig op i morgen. Vinduerne har stadig ikke fået automatiske åbnere på, så der kan godt blive lidt lunt…
Alt glas ligger fast i glasbånd på begge sider (rullen på billedet).


Vinduerne er iøvrigt hængslet i rygningen og der er 8 vinduer ialt. Håber det er nok til at regulere temperaturen derinde.
Her er så den færdige skotrende. I bunden ligger der zink til at gribe vandet og nederst måtte jeg lægge lidt Perform til at lede vandet ud over remmen. (Perform er en erstatning for bly som nok ikke er så fikst hvis jeg skal bruge vandet til at vande med).

Jeg har også fået lukket sprækken mellem den nederste rem og soklen. Den har fået en strimmel fugebånd.

Hvis jeg havde været lidt klygtigere, havde jeg nok forudset at det ikke ville blive så let at lave en skotrende når jeg lægger glasset _mellem_ spærene i stedet for _ovenpå_ spærene.
Det syntes som en fin ide at lægge glasset imellem spærene fordi det så ville give nogle flotte synlige hvide spær, men jeg havde nu altså ikke luret at det gjorde skotrenden til noget af en udfordring.
Nu sidder den der, og jeg tror faktisk det kommer til at virke. (Selvom jeg nu nok ikke vinder nogen priser for _den_ konstruktion
)
Her ser det OK ud:

-og her kan man nok lure at det ikke bliver nogen vildt elegant løsning…


Men jeg skal nu nok slippe fra det med selvværdet i behold. Jeg skal bare have lagt lidt zink i og så bliver det – forhåbentlig – fint nok.