Archive for the 'Glas og lister' Category

Nøj, en masse kondens…

Jeg var begyndt at tro at jeg havde været lidt for hysterisk mht. at gøre drivhuset modstandsdygtigt overfor vand på indersiden. Sommeren igennem har der været forholdsvis tørt i drivhuset, så mit stunt med at adskille nederste rem fra soklen, at male alting 3-4 gange og at lede vand fra indersiden af taget ud i tagrenden, lignede efterhånden overflødige forholdsregler.

Men…

AFH_6756

AFH_6757

Jeg skal dælme love for at sensommeren bringer vand med sig. Ikke kun fra oven. I den grad også i form af kondens på indersiden af drivhuset. Hvis ikke vand fra indersiden af taget havde mulighed for at løbe i tagrenden, ville øverste rem (m.m.!!!) sejle af vand hver eneste morgen.

Posted on September 8th 2009 by admin

Filed under Detaljer, Glas og lister, Grundkonstruktion | No Comments »

Vedligeholdelsesfrit?

Hvis nu man var meget velhavende, byggede man selvfølgelig sit drivhus i eg, mahogni, palisander eller sådan noget. Så behøvede man ikke bekymre sig om vedligeholdelse. Overhovedet.

I min konstruktion har jeg tilstræbt at bygge det så vedligeholdelsesfrit som muligt. Det kan du læse mere om i nogle tidligere posts. Der var dog én ting jeg kunne have lavet, som formentlig havde kostet omtrent det samme, men som ville have gjort at drivhuset krævede endnu mindre vedligeholdelse.

Men det ville have betydet at sprosserne mellem glassene ville have været markant smallere og dækket af aluminium. Det fravalgte jeg fordi jeg synes netop de brede hvide træsprosser er med til at gøre huset charmerende.

Løsningen jeg overvejede, ser sådan ud:

Alternativ glasmontering i drivhus

Med ovenstående løsning, er der langt mindre træ som er udsat for direkte sol, regn osv. og dermed mindre træ som kræver regelmæssig vedligeholdelse.  Jeg fravalgte den, måske du kan bruge den?

Posted on July 24th 2009 by admin

Filed under Detaljer, Glas og lister, Grundkonstruktion, Materialer | 2 Comments »

Masser af ventilation

Jeg har monteret 8 vinduer med automatisk åbner i drivhuset, og selv med så mange vinduer, kan temperaturen godt snige sig op i det kritiske niveau når vejret er allerbedst.

afh_5993-1

For at skabe yderligere ventilation, har jeg lavet en ventilationssprække hele vejen rundt i drivhuset mellem den øverste rem og taget. I sommerhalvåret, er sprækken på ca. 4 cm. åben, så luft kan komme ind nederst i taget og ud af vinduerne øverst. Når det bliver lidt koldere, lægger vi nogle små pinde som er lavet til formålet i sprækken og lukker dermed for den ekstra ventilation. Det er ekstremt lavpraktisk, men supereffektivt. På billederne nedenfor, er pindene lagt på plads og lukker dermed (næsten) for ventilationen. “Næsten” fordi at der stadig er nødt til at være en lille åbning på 5 mm. mellem glasset og pindene for at kondensvand fra indersiden af taget kan løbe ned i tagrenden. Hvis ikke kondensvandet kunne løbe ud, ville det ende på den øverste rem og nedsætte dens levetid.

afh_5989-11

afh_5990-1

Posted on July 13th 2009 by admin

Filed under Detaljer, Glas og lister, Grundkonstruktion, Trempler og spær, Vinduer | No Comments »

Lidt flere fotos med glas i

Her er lidt flere fotos af detaljerne. Der er nu glas i hele drivhuset og jeg mangler kun at sætte tagrender på, at afslutte soklen indvendig, at lukke sprækken mellem taget og øverste rem og at sætte vinduesåbnere på. Det kommer det meste af weekenden nok til at gå med.

afh_3074

Jeg har brugt ca. 300 meter lister til hobbydrivhuset og ligeså meget glasbånd til at montere glasset!

afh_3073

Indgangen synes jeg er blevet ret vellykket.

afh_3071

afh_3069

afh_3065

afh_3064

Porcelænsknopperne som står på remmen skal skrues fast indvendigt i drivhuset så der kan spændes tråd ud imellem dem som der skal gro en fersken opad. (Det er her mit arbejde hører op og fruens begynder…)

afh_3062

Posted on May 15th 2009 by admin

Filed under Glas og lister, Trempler og spær, Vinduer, Vinkel og indgang | 1 Comment »

Endelig kom glasset i

Nu er der glas i hele drivhuset, og jeg er lidt spændt på at se hvor langt temperaturen sniger sig op i morgen. Vinduerne har stadig ikke fået automatiske åbnere på, så der kan godt blive lidt lunt…

Alt glas ligger fast i glasbånd på begge sider (rullen på billedet).

afh_27012

afh_30541

Vinduerne er iøvrigt hængslet i rygningen og der er 8 vinduer ialt. Håber det er nok til at regulere temperaturen derinde.

Posted on May 11th 2009 by admin

Filed under Glas og lister, Vinduer | No Comments »

Så blev skotrenden færdig

Her er så den færdige skotrende. I bunden ligger der zink til at gribe vandet og nederst måtte jeg lægge lidt Perform til at lede vandet ud over remmen. (Perform er en erstatning for bly som nok ikke er så fikst hvis jeg skal bruge vandet til at vande med).

afh_3078

Jeg har også fået lukket sprækken mellem den nederste rem og soklen. Den har fået en strimmel fugebånd.

afh_3061

Posted on May 11th 2009 by admin

Filed under Glas og lister, Sokkel, Trempler og spær, Vinkel og indgang | No Comments »

Skotrenden var ik’ så let!!!

Hvis jeg havde været lidt klygtigere, havde jeg nok forudset at det ikke ville blive så let at lave en skotrende når jeg lægger glasset _mellem_ spærene i stedet for _ovenpå_ spærene.

Det syntes som en fin ide at lægge glasset imellem spærene fordi det så ville give nogle flotte synlige hvide spær, men jeg havde nu altså ikke luret at det gjorde skotrenden til noget af en udfordring.

Nu sidder den der, og jeg tror faktisk det kommer til at virke. (Selvom jeg nu nok ikke vinder nogen priser for _den_ konstruktion :-|    )

Her ser det OK ud:

afh_2696

-og her kan man nok lure at det ikke bliver nogen vildt elegant løsning…

afh_2695

afh_2694

Men jeg skal nu nok slippe fra det med selvværdet i behold. Jeg skal bare have lagt lidt zink i og så bliver det – forhåbentlig – fint nok.

Posted on May 10th 2009 by admin

Filed under Glas og lister, Trempler og spær, Vinkel og indgang | No Comments »

Ikke et ord mere om lister @$%§*¤#!!!

Nu har jeg skåret mere end 300 meter lister ud af trykkede terrassebrædder. Jeg bilder mig ind at det er den billigste måde at komme til dem på.

afh_2182 

Jeg tror også nok at husets kommende beboer (kæresten) har fået nok af at male!!!

afh_2575

Posted on April 28th 2009 by admin

Filed under Glas og lister | No Comments »

Så fik jeg glas

Min plan var egentlig at hugge en bunke gamle thermoruder op og på den måde slippe billigt fra glasset. Men så fandt jeg en rar glarmester som ville sælge mig standard drivhusglas til lidt over en tyver pr. stk! 300 kilo glas til under 3.000 kroner. Han transporterede det sågar fra Sjælland til Jylland for mig. Flink fyr!

Besøg ham her: http://www.daastrup-glas.dk/

afh_2167

Posted on April 28th 2009 by admin

Filed under Glas og lister | No Comments »

Sikke en forskel lidt maling gør

Så blev huset malet og de første lister til glas er sat på. Listerne er endnu for våde til at male.

malet

Jeg har sat træ i den ene gavl fordi rollingernes hængekøjer hænger lige udenfor. Børn og glas er en skidt kombination.

Og så er soklen for resten også blevet pudset siden sidst. Den har fået noget Maxit hæftemørtel. Det’ noget bøvl at filtse, men det hæfter som bare f….., så når først det sidder der, holder det i 100 år.

Posted on April 15th 2009 by admin

Filed under Detaljer, Glas og lister, Sokkel | 2 Comments »