Man kan købe noget hundedyrt fugesand som skulle modvirke både myrer og ukrudt fordi det består af forskellige størrelser sten og dermed komprimerer sig temmeligt hårdt. Dermed skulle det være svært for myrer og ukrudt at trænge igennem.
Stenene her har jeg fuget med stenmel. Det består også af en masse forskellige kornstørrelser, og komprimerer sig også ualmindeligt hårdt. (Det ved jeg fordi gulvet i drivhuset består af stenmel).
Nu venter jeg spændt på at se om ukrudt og – i særdeleshed(!) – myrer begynder at dukke op. De er overalt i haven og en forbandelse overalt hvor vi har sten og fliser… Jeg håber… jeg håber…

Jeg havde godt nok truet med at bygge en ny dør til selvbyggerdrivhuset, for den jeg havde sat i, var beregnet til indendørs montering, så den var blevet gevaldig skæv i løbet af vinteren.
Men hurra for Bailey No. 4 (min gamle høvl, red.)

Nu er døren igen lille nok til at passe i karmen. Så mon ikke den får lov at overleve en sæson mere. Næste år er det nok slut.
Når jeg nu alligevel havde værktøjet fremme, kunne jeg ligeså godt få bygget den terrasse familien har skreget efter et par år… Du kan se den under Off topic-fanen og store fotos under Store fotos-fanen.
2 måneder siden min sidste post…. hmmmmm….. vi er godt nok kommet udenfor drivhussæsonen.
Det er megasuperflot som hele haven er indhyllet i sne i dag, men det animerer nu altså ikke til det store havearbejde. Eller drivhusarbejde for den sags skyld.

JA, jeg ved det godt: døren hænger ad h#¤%&£$ til…
Som jeg skrev tidligere, er det en gammel dør beregnet til indendørs brug, så jeg havde nok luret at den ikke ville holde så længe. -og det gjorde den så heller ikke… Jeg bygger en ny til foråret

Nu er drivhuset næsten færdigt. Jeg mangler stadig at afslutte soklen indvendigt og at lægge lidt zink på rygningen og et par andre småting. Men vi er nu flyttet ind i det alligevel…

Drivhuset står i et hjørne i haven, så det er lidt svært at få et foto af hele huset som flere har efterlyst. Jeg håber nogle af billederne her giver et indtryk af hvordan det ser ud. Du kan finde alle billederne – og flere til – i større format under fanen “Store fotos”.
Skriv gerne hvis du savner fotos fra en bestemt vinkel. Så vil jeg forsøge at klare det også. Du kan skrive til mig under hvert indlæg ved at klikke på “Comment”.



Her er også et par fotos taget inde i drivhuset.


Den årvågne læser vil bemærke et par stålwirer på spærene midt i drivhuset. Dem skriver jeg om i min næste post. Ligesom med vindtrækbåndene i hjørnerne, håbede jeg at jeg kunne klare mig uden, men….
Her er lidt flere fotos af detaljerne. Der er nu glas i hele drivhuset og jeg mangler kun at sætte tagrender på, at afslutte soklen indvendig, at lukke sprækken mellem taget og øverste rem og at sætte vinduesåbnere på. Det kommer det meste af weekenden nok til at gå med.

Jeg har brugt ca. 300 meter lister til hobbydrivhuset og ligeså meget glasbånd til at montere glasset!

Indgangen synes jeg er blevet ret vellykket.




Porcelænsknopperne som står på remmen skal skrues fast indvendigt i drivhuset så der kan spændes tråd ud imellem dem som der skal gro en fersken opad. (Det er her mit arbejde hører op og fruens begynder…)

Her er så den færdige skotrende. I bunden ligger der zink til at gribe vandet og nederst måtte jeg lægge lidt Perform til at lede vandet ud over remmen. (Perform er en erstatning for bly som nok ikke er så fikst hvis jeg skal bruge vandet til at vande med).

Jeg har også fået lukket sprækken mellem den nederste rem og soklen. Den har fået en strimmel fugebånd.

Hvis jeg havde været lidt klygtigere, havde jeg nok forudset at det ikke ville blive så let at lave en skotrende når jeg lægger glasset _mellem_ spærene i stedet for _ovenpå_ spærene.
Det syntes som en fin ide at lægge glasset imellem spærene fordi det så ville give nogle flotte synlige hvide spær, men jeg havde nu altså ikke luret at det gjorde skotrenden til noget af en udfordring.
Nu sidder den der, og jeg tror faktisk det kommer til at virke. (Selvom jeg nu nok ikke vinder nogen priser for _den_ konstruktion
)
Her ser det OK ud:

-og her kan man nok lure at det ikke bliver nogen vildt elegant løsning…


Men jeg skal nu nok slippe fra det med selvværdet i behold. Jeg skal bare have lagt lidt zink i og så bliver det – forhåbentlig – fint nok.
Døren er godt nok en aflagt inderdør, så den holder nok ikke så længe. Jeg syntes den var lidt hyggelig med alle sprosserne, så med en ordentlig omgang træbeskyttelse, håber jeg den holder et par år. Rammen skal nok holde til den og de næste 6 døre. Den er bygget af trykkede reglar som resten af drivhuset.

Dørtrinet er af egetræ, og ligger direkte i stenmelet.
Jeg kunne godt bare have lavet en dør i drivhusets ene gavl, men jeg synes det ville gøre huset lidt mere hyggeligt hvis der kom en lille vinkel på.
Det var lettere i teori end i praksis, for det giver nogle udfordringer med en skotrende på et tidspunkt. Den skal nok blive sjov at lave…
