Jeg har monteret 8 vinduer med automatisk åbner i drivhuset, og selv med så mange vinduer, kan temperaturen godt snige sig op i det kritiske niveau når vejret er allerbedst.
For at skabe yderligere ventilation, har jeg lavet en ventilationssprække hele vejen rundt i drivhuset mellem den øverste rem og taget. I sommerhalvåret, er sprækken på ca. 4 cm. åben, så luft kan komme ind nederst i taget og ud af vinduerne øverst. Når det bliver lidt koldere, lægger vi nogle små pinde som er lavet til formålet i sprækken og lukker dermed for den ekstra ventilation. Det er ekstremt lavpraktisk, men supereffektivt. På billederne nedenfor, er pindene lagt på plads og lukker dermed (næsten) for ventilationen. “Næsten” fordi at der stadig er nødt til at være en lille åbning på 5 mm. mellem glasset og pindene for at kondensvand fra indersiden af taget kan løbe ned i tagrenden. Hvis ikke kondensvandet kunne løbe ud, ville det ende på den øverste rem og nedsætte dens levetid.
Som du måske kan se på billedet nedenfor (eller i hvert fald på grundplanen lidt længere nede) har jeg været lidt optimistisk da jeg konstruerede drivhuset. Den side med indgangen er ganske robust, netop pga. indgangen. Men i den anden side, er der ikke noget som sikrer at tremplen forbliver lodret. Jeg håbede at drivhusets hanebåndsspær og de iøvrigt ret robuste reglar som drivhuset er bygget af, ville sikre at husets facon forblev som jeg havde tænkt det. Men nej.
Allerede nu kan jeg at at den øverste rem på drivhusets langside, langsomt er begyndt at vandre udad. Tagets vægt presser nedad og dermed remmen udad. Heldigvis kun nogle millimeter indtil videre, men det er vist kun et spørgsmål om tid før at drivhusets langside har facon som en banan.
For at standse vandringen har jeg sat et par stålwirer op i det midterste spær som dermed bliver til en slags gitterspær. Det er ikke hulens elegant, så jeg regner med at det bliver en midlertidig løsning.
Morale: Man skal ikke at tro at man kan bygge et hus rigtigt, bare fordi man ved hvordan man skruer nogle solide stolper sammen. Uanset hvor robust husets enkeltdele dimensioneres, er der nogle helt grundlæggende naturlove som skal overholdes.
Jeg blev selv klogere af at læse BYG-ERFA erfaringsblad nr.
- 96 12 10 Statik i stabile småhuse
- 96 12 13 Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton
- 96 12 11 Konstruktioner i stabile småhuse
- 97 02 27 Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag
Bladene kan bestilles hos www.byg-erfa.dk. (Der er ingen af dem som handler specifikt om at bygge et drivhus (surprise 
) men der er god inspiration at hente.
Jeg har lavet 8 af vinduerne så de selv åbner og lukker afhængig af temperaturen. Her er 4 af dem. De 4 andre sidder i den anden ende.
Vinduerne er tydeligvis blevet en af de detaljer som jeg burde have tænkt lidt længere over _før_ jeg byggede drivhuset.
De var lette nok at lave, og de virker perfekt med den undtagelse at de ikke er helt tætte når det regner. Der drypper lidt vand ned mellem vinduerne og spærene. Jeg har flere idéer til hvordan jeg kan fixe det, men ingen af dem er _rigtigt_ gode.
En anden ufiks detalje er at rygningen består af 8 små reglar i stedet for én lang. Dermed er de ikke 100% lige men følger de par millimeters skævhed som der er i nogle af spærene. Og sådan en skævhed på bare 1 millimeter hvor vinduerne er hængslet, bliver til en synlig skævhed i vinduernes anden ende. Jeg har løst det med et par små kiler bag vinduernes hængsler, og når der kommer en zinkkapsel på rygningen kan det ikke ses. Men det er træls alligevel, for jeg ved at skævheden er der. Æv!
Næste gang jeg bygger et drivhus, sætter jeg endespærene op først. Derefter en regel i hele drivhusets længde fra endespær til endespær. Og så bygger jeg de resterende spær op mod reglen. (Jeg havde valgt at bygge spærene færdige i garagen i det tidlige forår så jeg bare kunne sætte dem på når vejret blev bedre. Skidt idé, tydeligvis).
Her er lidt flere fotos af detaljerne. Der er nu glas i hele drivhuset og jeg mangler kun at sætte tagrender på, at afslutte soklen indvendig, at lukke sprækken mellem taget og øverste rem og at sætte vinduesåbnere på. Det kommer det meste af weekenden nok til at gå med.
Jeg har brugt ca. 300 meter lister til hobbydrivhuset og ligeså meget glasbånd til at montere glasset!
Indgangen synes jeg er blevet ret vellykket.
Porcelænsknopperne som står på remmen skal skrues fast indvendigt i drivhuset så der kan spændes tråd ud imellem dem som der skal gro en fersken opad. (Det er her mit arbejde hører op og fruens begynder…)
Her er så den færdige skotrende. I bunden ligger der zink til at gribe vandet og nederst måtte jeg lægge lidt Perform til at lede vandet ud over remmen. (Perform er en erstatning for bly som nok ikke er så fikst hvis jeg skal bruge vandet til at vande med).
Jeg har også fået lukket sprækken mellem den nederste rem og soklen. Den har fået en strimmel fugebånd.
Hvis jeg havde været lidt klygtigere, havde jeg nok forudset at det ikke ville blive så let at lave en skotrende når jeg lægger glasset _mellem_ spærene i stedet for _ovenpå_ spærene.
Det syntes som en fin ide at lægge glasset imellem spærene fordi det så ville give nogle flotte synlige hvide spær, men jeg havde nu altså ikke luret at det gjorde skotrenden til noget af en udfordring.
Nu sidder den der, og jeg tror faktisk det kommer til at virke. (Selvom jeg nu nok ikke vinder nogen priser for _den_ konstruktion 
)
Her ser det OK ud:
-og her kan man nok lure at det ikke bliver nogen vildt elegant løsning…
Men jeg skal nu nok slippe fra det med selvværdet i behold. Jeg skal bare have lagt lidt zink i og så bliver det – forhåbentlig – fint nok.
Vindtrækbåndene pynter ikke, men de er desværre nødvendige. Huset står godt nok temmeligt stabilt, men med tiden vil det sikkert sætte sig hvis ikke det bliver stabiliseret af nogle diagonaler af en eller anden art. Det endte med at blive til 2 vindtrækbånd i hvert hjørne.
Båndene er fastgjort med 3 stk. 5×90 mm skruer i hver regel.
Spærene har en hældning på 35 grader. Hvis de hælder mindre end 32 grader bliver kondens nemlig hængende på indersiden og drypper på planterne, og det må det ikke.
Jeg har sat et lille hanebånd på hver for at stabilisere dem. Det får også drivhuset til at se lidt hyggeligere ud, synes jeg.
Hvert af spærene er fastgjort i den øverste rem med en lodret 6×150 mm skrue og to skrå 5×90 mm skruer i hver side.
Rygningen grublede jeg en del over for jeg ville gerne haft en gennemgående regel. Det kunne det ikke blive til, så i stedet blev det til 8 små reglar. Hver af dem er høvlet i toppen så de følger tagets hældning og er fastgjort til spærene med bøjede sømplader.
Jeg tror nok jeg afslutter den med en zinkplade lidt senere.
Så fik jeg rejst tremplerne. Hjørnerne er 95×95 mm bjælker som er fastgjort med vinkler og resten er reglar som er fastgjort med en sømplade og 2 stk. 5×90 mm skruer skruet skråt gennem foden og ned i remmen.
Den øverste rem er fastgjort med 2 stk. 5×90 mm skruer i hver af de lodrette reglar.
Det skal nok blive stående…
