Jeg havde godt nok truet med at bygge en ny dør til selvbyggerdrivhuset, for den jeg havde sat i, var beregnet til indendørs montering, så den var blevet gevaldig skæv i løbet af vinteren.
Men hurra for Bailey No. 4 (min gamle høvl, red.)
Nu er døren igen lille nok til at passe i karmen. Så mon ikke den får lov at overleve en sæson mere. Næste år er det nok slut.
Når jeg nu alligevel havde værktøjet fremme, kunne jeg ligeså godt få bygget den terrasse familien har skreget efter et par år… Du kan se den under Off topic-fanen og store fotos under Store fotos-fanen.
Bladet Gør Det Selv spurgte om de måtte skrive en artikel om mit drivhus. Det måtte de selvfølgelig meget gerne, så jeg fik besøg af en journalist og en fotograf, og det synes jeg der kom en flot artikel ud af!
Du kan læse den i nyeste nummer af Gør Det Selv.
Jeg var begyndt at tro at jeg havde været lidt for hysterisk mht. at gøre drivhuset modstandsdygtigt overfor vand på indersiden. Sommeren igennem har der været forholdsvis tørt i drivhuset, så mit stunt med at adskille nederste rem fra soklen, at male alting 3-4 gange og at lede vand fra indersiden af taget ud i tagrenden, lignede efterhånden overflødige forholdsregler.
Men…
Jeg skal dælme love for at sensommeren bringer vand med sig. Ikke kun fra oven. I den grad også i form af kondens på indersiden af drivhuset. Hvis ikke vand fra indersiden af taget havde mulighed for at løbe i tagrenden, ville øverste rem (m.m.!!!) sejle af vand hver eneste morgen.
Druer vil gerne plantes udendørs hvor der er masser af vand til rødderne. Men vil gerne gro indendørs hvor der er masser af varme til planten.
Det løste vi sådan her:
Druen står i en potte uden bund umiddelbart udenfor drivhuset ved siden af døren. Planten er så ført gennem et stort hul i drivhuset og gror (og trives!) inde i drivhuset. Hullet har jeg boret alt for stort og lukket delvist igen med to halvmåneformede stykker træ. Når så planten er for stor til at passe i det lille hul, trykker jeg de to halvmåner ud og hullet er så dobbelt så stort.
Thermometret her hænger i skygge af druen som tydeligvis står godt varmt i drivhuset.
Man kan godt nøjes med at bruge nogle billige pozidriveskruer som man køber i spandevis i byggemarkedet, men det er simpelthen ikke besparelsen værd. Har man én gang prøvet nogle ordentlige skruer, opdager man formentlig at en skrue ikke bare er en skrue.
Hele drivhuset er sat sammen med verdens bedste skruer fra Würth. De borer selv for, så træet aldrig(!!!) flækker. Hovedet undersænker sig selv så det ligger helt plant med træet, næsten uden at efterlade grater. Deres særlige gevind og overfladebehandling sparer på skruemaskinens batteri så jeg ikke skal oplade mine batterier hele tiden. Og Würths særlige AW-kærv er praktisk taget umulig at dreje i stykker. Genialt.
En anden fin detalje: Kassen til venstre overnattede udenfor 2 nætter i sjaskmøgregnvejr. Det tog noget af farven, men kassen fungerer stadig fint. Andre skruekasser var klasket sammen og havde efterladt mine skruer i en bunke.
Hvis nu man var meget velhavende, byggede man selvfølgelig sit drivhus i eg, mahogni, palisander eller sådan noget. Så behøvede man ikke bekymre sig om vedligeholdelse. Overhovedet.
I min konstruktion har jeg tilstræbt at bygge det så vedligeholdelsesfrit som muligt. Det kan du læse mere om i nogle tidligere posts. Der var dog én ting jeg kunne have lavet, som formentlig havde kostet omtrent det samme, men som ville have gjort at drivhuset krævede endnu mindre vedligeholdelse.
Men det ville have betydet at sprosserne mellem glassene ville have været markant smallere og dækket af aluminium. Det fravalgte jeg fordi jeg synes netop de brede hvide træsprosser er med til at gøre huset charmerende.
Løsningen jeg overvejede, ser sådan ud:
Med ovenstående løsning, er der langt mindre træ som er udsat for direkte sol, regn osv. og dermed mindre træ som kræver regelmæssig vedligeholdelse. Jeg fravalgte den, måske du kan bruge den?
Jeg har monteret 8 vinduer med automatisk åbner i drivhuset, og selv med så mange vinduer, kan temperaturen godt snige sig op i det kritiske niveau når vejret er allerbedst.
For at skabe yderligere ventilation, har jeg lavet en ventilationssprække hele vejen rundt i drivhuset mellem den øverste rem og taget. I sommerhalvåret, er sprækken på ca. 4 cm. åben, så luft kan komme ind nederst i taget og ud af vinduerne øverst. Når det bliver lidt koldere, lægger vi nogle små pinde som er lavet til formålet i sprækken og lukker dermed for den ekstra ventilation. Det er ekstremt lavpraktisk, men supereffektivt. På billederne nedenfor, er pindene lagt på plads og lukker dermed (næsten) for ventilationen. “Næsten” fordi at der stadig er nødt til at være en lille åbning på 5 mm. mellem glasset og pindene for at kondensvand fra indersiden af taget kan løbe ned i tagrenden. Hvis ikke kondensvandet kunne løbe ud, ville det ende på den øverste rem og nedsætte dens levetid.
Som du måske kan se på billedet nedenfor (eller i hvert fald på grundplanen lidt længere nede) har jeg været lidt optimistisk da jeg konstruerede drivhuset. Den side med indgangen er ganske robust, netop pga. indgangen. Men i den anden side, er der ikke noget som sikrer at tremplen forbliver lodret. Jeg håbede at drivhusets hanebåndsspær og de iøvrigt ret robuste reglar som drivhuset er bygget af, ville sikre at husets facon forblev som jeg havde tænkt det. Men nej.
Allerede nu kan jeg at at den øverste rem på drivhusets langside, langsomt er begyndt at vandre udad. Tagets vægt presser nedad og dermed remmen udad. Heldigvis kun nogle millimeter indtil videre, men det er vist kun et spørgsmål om tid før at drivhusets langside har facon som en banan.
For at standse vandringen har jeg sat et par stålwirer op i det midterste spær som dermed bliver til en slags gitterspær. Det er ikke hulens elegant, så jeg regner med at det bliver en midlertidig løsning.
Morale: Man skal ikke at tro at man kan bygge et hus rigtigt, bare fordi man ved hvordan man skruer nogle solide stolper sammen. Uanset hvor robust husets enkeltdele dimensioneres, er der nogle helt grundlæggende naturlove som skal overholdes.
Jeg blev selv klogere af at læse BYG-ERFA erfaringsblad nr.
- 96 12 10 Statik i stabile småhuse
- 96 12 13 Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton
- 96 12 11 Konstruktioner i stabile småhuse
- 97 02 27 Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag
Bladene kan bestilles hos www.byg-erfa.dk. (Der er ingen af dem som handler specifikt om at bygge et drivhus (surprise 
) men der er god inspiration at hente.
Nu er drivhuset næsten færdigt. Jeg mangler stadig at afslutte soklen indvendigt og at lægge lidt zink på rygningen og et par andre småting. Men vi er nu flyttet ind i det alligevel…
Drivhuset står i et hjørne i haven, så det er lidt svært at få et foto af hele huset som flere har efterlyst. Jeg håber nogle af billederne her giver et indtryk af hvordan det ser ud. Du kan finde alle billederne – og flere til – i større format under fanen “Store fotos”.
Skriv gerne hvis du savner fotos fra en bestemt vinkel. Så vil jeg forsøge at klare det også. Du kan skrive til mig under hvert indlæg ved at klikke på “Comment”.
Her er også et par fotos taget inde i drivhuset.
Den årvågne læser vil bemærke et par stålwirer på spærene midt i drivhuset. Dem skriver jeg om i min næste post. Ligesom med vindtrækbåndene i hjørnerne, håbede jeg at jeg kunne klare mig uden, men….
Da jeg tegnede grundplanen havde jeg ambitioner om at bygge drivhuset i lærk. Den lokale trælast havde lærkestolper i 100×100 på lager og det dimensionerede jeg så mit drivhus efter.
Senere besluttede jeg at bygge det i trykket træ i stedet, og så er hjørnestolperne ikke længere 100×100 men 95×95. Derfor er grundplanen 10 mm (5+5mm) for lang og for bred, så hvis du vil bruge min grundplan kan du ligeså godt trække de overskydende 10 mm fra først. Husk også at trække det fra ved indgangen.
Og husk at kontrollere diagonalmål når du sætter soklen. Så undgår du at få et ruderformet drivhus
Grundplanen nedenfor kan du finde i stor størrelse under fanen “Store fotos”.
