Jeg havde godt nok truet med at bygge en ny dør til selvbyggerdrivhuset, for den jeg havde sat i, var beregnet til indendørs montering, så den var blevet gevaldig skæv i løbet af vinteren.
Men hurra for Bailey No. 4 (min gamle høvl, red.)
Nu er døren igen lille nok til at passe i karmen. Så mon ikke den får lov at overleve en sæson mere. Næste år er det nok slut.
Når jeg nu alligevel havde værktøjet fremme, kunne jeg ligeså godt få bygget den terrasse familien har skreget efter et par år… Du kan se den under Off topic-fanen og store fotos under Store fotos-fanen.
Endelig tøvejr og tid til at inspicere haven og drivhuset.
Måske jeg skulle have åbnet for hanen til regnvandstønden _før_ det blev frostvejr. Æv! Selv vufferen er ked af det, og denne gang er det ikke engang ham som har lavet ulykker.
Morale: halvanden millimeter plast kan ikke holde til tohundrede kilo is!
Som du måske kan se på billedet nedenfor (eller i hvert fald på grundplanen lidt længere nede) har jeg været lidt optimistisk da jeg konstruerede drivhuset. Den side med indgangen er ganske robust, netop pga. indgangen. Men i den anden side, er der ikke noget som sikrer at tremplen forbliver lodret. Jeg håbede at drivhusets hanebåndsspær og de iøvrigt ret robuste reglar som drivhuset er bygget af, ville sikre at husets facon forblev som jeg havde tænkt det. Men nej.
Allerede nu kan jeg at at den øverste rem på drivhusets langside, langsomt er begyndt at vandre udad. Tagets vægt presser nedad og dermed remmen udad. Heldigvis kun nogle millimeter indtil videre, men det er vist kun et spørgsmål om tid før at drivhusets langside har facon som en banan.
For at standse vandringen har jeg sat et par stålwirer op i det midterste spær som dermed bliver til en slags gitterspær. Det er ikke hulens elegant, så jeg regner med at det bliver en midlertidig løsning.
Morale: Man skal ikke at tro at man kan bygge et hus rigtigt, bare fordi man ved hvordan man skruer nogle solide stolper sammen. Uanset hvor robust husets enkeltdele dimensioneres, er der nogle helt grundlæggende naturlove som skal overholdes.
Jeg blev selv klogere af at læse BYG-ERFA erfaringsblad nr.
- 96 12 10 Statik i stabile småhuse
- 96 12 13 Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton
- 96 12 11 Konstruktioner i stabile småhuse
- 97 02 27 Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag
Bladene kan bestilles hos www.byg-erfa.dk. (Der er ingen af dem som handler specifikt om at bygge et drivhus (surprise 
) men der er god inspiration at hente.
Da jeg tegnede grundplanen havde jeg ambitioner om at bygge drivhuset i lærk. Den lokale trælast havde lærkestolper i 100×100 på lager og det dimensionerede jeg så mit drivhus efter.
Senere besluttede jeg at bygge det i trykket træ i stedet, og så er hjørnestolperne ikke længere 100×100 men 95×95. Derfor er grundplanen 10 mm (5+5mm) for lang og for bred, så hvis du vil bruge min grundplan kan du ligeså godt trække de overskydende 10 mm fra først. Husk også at trække det fra ved indgangen.
Og husk at kontrollere diagonalmål når du sætter soklen. Så undgår du at få et ruderformet drivhus
Grundplanen nedenfor kan du finde i stor størrelse under fanen “Store fotos”.
Jeg har lavet 8 af vinduerne så de selv åbner og lukker afhængig af temperaturen. Her er 4 af dem. De 4 andre sidder i den anden ende.
Vinduerne er tydeligvis blevet en af de detaljer som jeg burde have tænkt lidt længere over _før_ jeg byggede drivhuset.
De var lette nok at lave, og de virker perfekt med den undtagelse at de ikke er helt tætte når det regner. Der drypper lidt vand ned mellem vinduerne og spærene. Jeg har flere idéer til hvordan jeg kan fixe det, men ingen af dem er _rigtigt_ gode.
En anden ufiks detalje er at rygningen består af 8 små reglar i stedet for én lang. Dermed er de ikke 100% lige men følger de par millimeters skævhed som der er i nogle af spærene. Og sådan en skævhed på bare 1 millimeter hvor vinduerne er hængslet, bliver til en synlig skævhed i vinduernes anden ende. Jeg har løst det med et par små kiler bag vinduernes hængsler, og når der kommer en zinkkapsel på rygningen kan det ikke ses. Men det er træls alligevel, for jeg ved at skævheden er der. Æv!
Næste gang jeg bygger et drivhus, sætter jeg endespærene op først. Derefter en regel i hele drivhusets længde fra endespær til endespær. Og så bygger jeg de resterende spær op mod reglen. (Jeg havde valgt at bygge spærene færdige i garagen i det tidlige forår så jeg bare kunne sætte dem på når vejret blev bedre. Skidt idé, tydeligvis).