Det er nemt nok at lave – endnu en – sti af brosten i haven, så for at prøve noget andet, lavede vi en lille træbro gennem et tæt bed. Det har egentlig ikke noget med drivhuset at gøre, men det kunne det jo få: Hvorfor ikke lave midtergangen i drivhuset på samme måde?

Broens vanger er et par trykimprægnerede reglar og brædderne er lærk. De får sådan en flot glød og så holder de længere end de usle terrassebrædder man kan købe i trykimprægneret fyr.
Den var supernem at lave så for at gøre den lidt sjovere lavede jeg et knæk på midten. Det tog ligeså lang tid at lave som resten af broen

Broen går lige forbi havens gravplads hvor Stampe og Andreas ligger begravet. Hhv. en kanin og en ørkenrotte.

Vi kom til at holde en uges ferie og når katten er ude spiller musene som bekendt på bordet. Katten er i denne sammenhæng min kone og musene er planterne. De er gået helt amok!

Man kan næsten ikke komme ind af døren, og lykkes det at komme ind…
- skal man næsten have en machete med for at bane sig vej.

Det er nu flot når alting står grønt og frodigt. Og zinkbakkerne på væggen giver plads til endnu mere i selvbyggerdrivhuset.

Allerede for 14 dage siden var de første jordbær klar.

Og i dag var der nok til at hele familien kunne få en – lille – portion med mælk og fløde. Her er lidt af dagens høst:

Da vi byggede drivhuset, var træerne omkring det ikke ret store og der var i det hele taget god afstand til større gevækster i haven. Der skulle jo gerne komme masser af sollys ned i drivhuset.
På bare to år er der sket temmelig meget, så nu er drivhuset nærmest forsvundet i kirsebærtræ, æbletræ, blommetræ og hindbærbuske.
Tror vi finder den store beskærersaks frem når det er sæson til det!

Rollingerne kiggede iøvrigt lige forbi og pyntede lidt op i drivhuset… Hyggeligt

Jeg havde købt nogle zinkbakker til drivhuset og haft stor glæde af dem til bl.a. forspiring. Jeg har skrevet en post om det her.
Så Morten fra www.zinkbakken.dk kiggede forbi fordi han selv skulle bruge nogle fotos til sit website. Vi var lidt rundt i haven og i drivhuset og når han får opdateret www.zinkbakken.dk kan du se resultatet her.

Jeg lovede en post med lidt opdateringer på hvad to vintre havde gjort ved mit selvbyggerdrivhus. Vi forårsklargjorde drivhuset sidste weekend, og her er et par fotos som er knapt så inspirerende som jeg håber de plejer at være. Sarte sjæle bør springe denne post over vente med at læse med til næste gang jeg opdaterer sitet
Her først et harmløst foto af rodet i haven mens vi gjorde drivhuset klar til sommeren…

-og så starter det grimme: Et enkelt vindue er revnet. Ved ikke om det er snetryk, en snebold fra naboen, rammen som har slået sig eller noget helt fjerde. Men ét revnet vindue på to år er vist billigt sluppet.

Sidste vinter var drivhuset beskidt og lidt grønt efter vinteren (mere om det nedenfor), men dette forår var der også dukket en hel del små sorte prikker op. Tror det er skimmel. Det beviser hvor vigtigt det er med ventilation i alle former for byggeri. Næste vinter åbner jeg alle ventilationssprækkerne før vi lukker drivhuset af for vinteren. Heldigvis kunne de vaskes af med en børste og en masse vand.

Mere skimmel?

Alle beslag i selvbyggerdrivhuset er galvaniserede. Alle skruer er enten rustfri eller galvaniserede. Alligevel er der rustpletter hist og her under malingen. Malingen er endda oliebaseret. Det er heldigvis bagateller, men burde det ruste når det er både galvaniseret og malet med oliebaseret maling?

Alger er der nok af! Det er heldigvis let at fjerne med en halvstiv børste og en masse vand. Det er fristende at bruge noget afrenser, men det er nu nok i skidt idé i et drivhus. Så vand skal der til…

Det her vidste jeg godt: Jeg har dimensioneret drivhuset efter at jeg ville kunne bruge standard drivhusglas. Det giver nogle samlinger som kommer til at holde på noget snavs. Det er faktisk slet ikke så slemt som jeg troede det ville blive, men lige efter vinteren er det værst.

-og så er der bare almindeligt beskidt efter vinteren. Det er hurtigt klaret!

Det’ lidt op ad bakke med en drivhusblog om vinteren, så igen har der været lidt stille på bloggen vinteren over.
NU er foråret på vej og det er næsten ikke til at holde sig inden døre.

Det ser stadig lidt trist ud, farverne er lidt kedelige, der er fugtigt overalt. Men sommeren er på vej!
Men det er ikke alt som mister farverne om vinteren. Havemøblerne har f.eks. fået en flot grøn farve (som jeg helst havde været foruden!)

Græsplænen ligner ikke noget man har lyst til at slænge sig på. Et par måneder med is, sne, regn og en sindssyg hund har sat sine spor…

Men der er sommer på vej…

Vi har længe ledt efter nogle robuste zinkbakker som var til at betale sig fra. De er både dekorative og effektive til undervanding. Og så er de ikke til at slide op.
www.zinkbakken.dk sælger dem både i standardstørrelser og efter mål, og priserne er absolut rimelige! De har en falset overkant og svejsede hjørner som gør dem temmelig robuste! Vi købte 2 store som passer til en flamingoramme med urtepotter, og to mindre med lidt højere kanter. De er lidt mere mobile.

Når vinteren – endelig!!! – er ved at være overstået, skal de bruges til forspiring indendørs. Kan næsten ikke vente…
Vi er nogen som har det bedst når solen skinner fra en skyfri himmel og termometret sniger sig over 25 grader. Jeg kan næsten ikke vente til det bliver maj igen!…

Tænk hvis man boede i Californien… Så havde man ikke helt de samme spekulationer vedr. vinterdæk, træbeskyttelse, rust og forfald. En enkelt dansk vinter slider lige så hårdt på bilen, huset og – ikke mindst – drivhuset som gud ved hvor mange somre. Øv øv øv!!!

Tricket med at sætte vinen udenfor og lade den gro indenfor fungerer superfint

Stammen er allerede snart så stor at proppen i det ekstra hul skal prikkes ud. (Se en tidligere post). Druerne stortrives og er blevet rigtig gode i år. Planten dækker snart hele indersiden af taget ved indgangen.
